Rapsen er i jorden – nu skal næste års udbytte sikres
Næste års vinterraps er nu godt etableret, og efterårets arbejde med at passe og pleje afgrøden frem mod et højt udbytte står for døren.
Netop nu er det derfor også et oplagt tidspunkt at planlægge anvendelsen af biostimulanter. Her er BlueN et oplagt valg.
I starten af august udsendte vi et nyhedsbrev med resultater fra tidligere år, hvor høsten endnu ikke var afsluttet. Nu har alle vores dygtige demoværter afsluttet deres afprøvninger med BlueN, og høstudbytterne er opgjort. Nedenfor kan du læse mere om årets resultater.
Nye resultater med stabilt merudbytte fire år i træk
Årets afprøvninger viser et gennemsnitligt merudbytte på 176 kg standard kvalitet/ha. På fem ud af syv lokaliteter blev der opnået et positivt merudbytte, mens det højeste merudbytte var 688 kg/ha. Den gennemsnitlige udbyttestigning for behandling sammenlignet med ubehandlet er 3,5%.
Ser man på de samlede resultater fra fire års afprøvninger med BlueN i vinterraps fra 2023 til 2026, er det gennemsnitlige merudbytte 179 kg/ha. Ved en rapspris for ny høst på 3,74 kr./kg* svarer det til et bruttomerudbytte på 670 kr./ha.
I løbet af vækstsæsonen har Corteva besøgt årets demoværter og undersøgt deres forskellige dyrkningsstrategier, herunder jordtype, sortsvalg, tidspunkt og metode for etablering samt gødningsstrategi og anvendelse af organisk gødning.
Der er ikke fundet nogen tydelig sammenhæng mellem disse dyrkningsforhold og størrelsen på merudbyttet.
De ensartede resultater på tværs af år, lokaliteter og dyrkningsforhold viser, at effekten er robust og kan opnås under forskellige betingelser. Det bidrager til dokumentationen af BlueN's potentiale til at øge udbyttet i vinterraps under praktiske dyrkningsforhold.
Resultaterne understøtter samtidig, at BlueN kan indgå som en værdiskabende del af dyrkningsstrategien for vinterraps med et veldokumenteret potentiale for merudbytte.